Lidt historie
Hundested Kunstforening blev stiftet d. 31.marts 1980 af en gruppe mennesker, der gik til modellering på aftenskolen i Hundested, under Niels Gunder Knudsen. Som formand valgtes Sven Mortensen.
Fra 1980 til 2005 benyttede kunstforeningen ”Billedtårnet” i det tidligere Hundested Rådhus, nu Hundested Medborgerhus og Bibliotek, til sine udstillinger. I 2004 havde Hundested Kommune købt Fyrgården.
I et samarbejde imellem kunstforeningen og Hundested Kommune kunne man se den første udstilling på Fyrgården med Hundested kommunes egne indkøbte værker. Temaet på denne udstilling var ”Kunsten i Hundested”.
I 2005 fik vi en aftale med Hundested Kommune om, at vi fremover kunne benytte Fyrgården til vores udstillinger. Denne aftale blev fornyet i april 2022 med Halsnæs Kommune.
Formålet med Foreningen er at fremme interessen for kunst og kunsthåndværk i Hundested.
Hundested Kunstforening er med til at sikre offentligheden gratis adgang til et fælles kulturelt samlingssted, med udstillinger af dansk og nordisk kunst, i et helt unikt naturområde med et kig ud over Kattegat til Rørvig.



Fyrgården er den tidligere fyrmester-bolig, som ligger smukt med Spodsbjerg Fyr som nabo og tæt på Knud Rasmussens hus og museum. Lige imellem museet og Fyrgården står den store Stenvarde, som blev rejst af
Knud Rasmussens venner. Hundested har altid haft tætte bånd til Grønland igennem grønlandsfarer Knud
Rasmussen. Thule er Hundesteds venskabsby.
I samarbejde med VisitNordsjælland har Hundested Kunstforening udarbejdet en folder,”Spodsbjergstien”.
Folderen fortæller om den to kilometer lange vandre - og cykeltur gennem et bakket landskab fra Skansen, Knud Rasmussens hus og museum, Spodsbjerg Fyr og Fyrgården videre til fiskerlejet Kikhavn.
Vores logo er tegnet af Jane Blichfeldt ca. 1982. Hun vandt med sit indsendte forslag en logo konkurrence, som Kunstforeningen udskrev.
Folderen om Spodsbjergstien kan du downloade HER, eller du kan hente den in natura på Fyrgården.

Bestyrelsen

Lone Vind
Formand
lone_vind@hotmail.com
Tlf 26845663

Carsten Neergaard
Kasserer
cneergaard@webspeed.dk
Tlf 2344 4270

Kai Jørgensen
kjn099@gmail.com
tlf 20816015

Aase Rohde
aase.rohde@gmail.com
Tlf:21 60 36 19

Karen Jensen
jenseniversen@gmail.com
25486457

Ellen Albæk
Suppleant
ehalbaek@post11.tele.dk
24231528

Lisa Husted
Suppleant
hustedfamily@webspeed.dk
20915376
Love
Hundested Kunstforening
Stiftet 31. marts 1980
§ 1
Foreningens navn er Hundested Kunstforening, og dens hjemsted er Halsnæs Kommune.
§ 2
Foreningens formål er at virke til fremme af kunstinteressen i Halsnæs Kommune.
Foreningen optager alle kunstinteresserede.
§ 3
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Den indkaldes elektronisk til hvert medlem mindst 14 dage forinden.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og indkomne forslag.
Dagsordenen skal omfatte:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Regnskab
- Budget, - herunder fastsættelse af indeværende års kontingent
- Bestyrelsens planer
- Valg
- Indkomne forslag
- Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt sendes til bestyrelse og være denne i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.
§ 4
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning eller skriftlig begæring af mindst en tredjedel af medlemmerne.
§ 5
På generalforsamlingen vælges
- I ulige år: Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
- I lige år: Kasserer og 1-3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
- Mindst to suppleanter for et år.
- en revisor og en revisorsuppleant - begge for to år.
§ 6
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Formand og kasserer tegner hver især foreningen i økonomiske anliggender.
§ 7
Ved afstemning i bestyrelsen er det i tilfælde af stemmelighed formanden, der har den afgørende stemme.
§ 8
På generalforsamlingen afgøres alt ved simpel stemmeflerhed. Til vedtagelse af ændringer i lovene kræves dog, at en tredjedel af foreningens medlemmer har givet møde og deltaget i afstemningen, samt at forslaget er vedtaget med en majoritet af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Opnås denne majoritet ikke kan vedtagelse ske ved almindelig flertalsbeslutning på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
Beslutning, om foreningens ophævelse kræver dog altid, at mindst halvdelen af alle medlemmer stemmer for beslutningen ved personligt fremmøde eller skriftlig fuldmagt. Samtidig skal der træffes beslutning om, hvorledes der forholdes med foreningens nettoformue, som skal anvendes i overensstemmelse med foreningens formål (§ 2).
§ 9
Nærværende love har gyldighed fra foreningens stiftelse den 31. marts 1980, og sidst ændret den 28. februar 2025.
Links
Halsnæs Kulturelt Samråd er en paraplyorganisation for foreninger i Halsnæs Kommune. Halsnæs Kulturelt Samråd fordeler kommunale midler til lokale kulturelle aktiviteter og arrangementer på baggrund af konkrete ansøgninger. Formålet med Kulturelt Samråd er at samle og repræsentere alle foreninger med et kulturelt sigte i Halsnæs Kommune for at varetage fælles interesser.
Hundested Kunstforening afholder kunstudstilling i Hundested Kinos cafe, samtidig med kunstudstillingerne på Fyrgården.
I samarbejde med Hundested Kino viser Hundested Kunstforening udvalgte film inden for kunstens verden, fire gange om året.
10% på indramning til kunstforeninger